[dropcap]F[/dropcap]orskere fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, har haft held til at skabe en helt ny flytype, der hverken kræver propeller, turbine eller motor. I stedet flyver den fuldstændig lydløst på ”ion-vind” – der bygger på princippet om ioner flytter luften mellem to elektroder, når der sendes strøm mellem dem.
Princippet om elektro-aerodynamisk fremdrift, EAD, har været kendt siden 1920, men det er først med MIT-forskernes forsøg, at det er blevet integreret med succes i en flyvemaskine.
I dronen, der blev brugt til forsøget, er der placeret elektroder forrest og bagerst på vingerne. Når der sættes strøm til den forreste elektrode, skabes der ioner, der søger mod den bagerste elektrode og ”skubber” luften med sig når de kolliderer med luftmolekylerne. På den måde skabes der fremdrift, der driver dronen frem. MIT forklarer teknologien i den lille video herunder:
Artiklen fortsætter efter annoncen

