Årets Galaxy-telefoner lander tidligt. Samsung har netop inviteret til Unpacked Event den 17. januar. Her vil Galaxy S24 blive præsenteret, sammen med familiemedlemmerne S24+ og S24 Ultra. Datoen har været gættet af rygtesmede, men nu er den altså officiel.
Dermed bliver det en travl Android-januar, for OnePlus lancerer som bekendt også deres nye flagskib, OnePlus 12. Det sker den 23. januar.
Som sædvanligt under denne type events, vil prisen nok blive den eneste overraskelse. Både billeder og specifikationer er lækket på forhånd, men måske kan Samsung hive en kanin op af hatten?
Artiklen fortsætter efter annoncen



