Teknologi

Samsung sender live fra OL 2024 i Paris med Galaxy S24 Ultra

Om lidt over en måneds tid skydes OL i Paris i gang og her gør Samsung klar til at udsende live med massevis af Galaxy S24 Ultra-telefoner.

Samsung sender live fra OL 2024 i Paris med Galaxy S24 Ultra
Foto: Samsung

I et samarbejde med Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og Olympic Broadcasting Services (OBS), gør Samsung klar til at sende live fra OL i Paris 2024, ved hjælp fra Galaxy S24 Ultra.

Over 200 styks Galaxy S24 Ultra skal fungere som videokamera

For første gang vil OL-åbningsceremonien finde sted uden for et stadion, da atleterne vil fremtræde på flydende platforme på Seinen. Over 200 enheder af Galaxy S24 Ultra vil blive monteret rundt omkring ved floden, hvorfra OL-paraden streames over et privat 5G-netværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udsendelsen sker i samarbejde med teleselskabet Orange, som installerer flere 5G-antenner langs Seinen.

“To bring fans at home closer to the action and provide an intimate glimpse of athletes’ reactions during this once-in-a-lifetime voyage, Samsung will install more than 200 Galaxy S24 Ultra smartphones at the bow and sides of each of the 85 athlete vessels at the opening ceremony.” Lyder det fra Samsung.

Den samme teknologi og opsætning vil blive brugt til sejlsportskonkurrencer nede i Sydfrankrig i Marseille, hvilket giver mulighed for at følge udøverne tæt på, under sejladsen.

MERE OM SAMME EMNE:

Ifølge Samsung er dette næste skridt i deres tre årtiers deltagelse i De Olympiske Lege og Paralympiske Lege. Den koreanske tech-gigant uddeler som altid sin seneste smartphone til alle deltagende atleter, ofte i en limited/special edition.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Føtex åbner ubemandet døgnbutik med ny teknologi: Føtex Go

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.