Elektronik

Game Of Thrones-traileren er landet

Ventetiden er ovre: den offcielle trailer for Game Of Thrones sæson 8 er landet. Se den her.

Game of Thrones

HBO har netop udsendt den officielle trailer for ottende og sidste sæson af Game Of Thrones, der får premiere den 15. april – om knapt halvanden måned. Det har været meget svært at få bare de mindste visuelle smagsprøver på den kommende sæson, så traileren er i den henseende et rent overflødighedshorn.

Alle hovedpersonerne er med; fra åbningen med Arya over Jon Snow og Daenarys Targaryen til Cersei og Jamie. Og, ja, der er naturligvis også drager. Men kun de to af dem, indtil videre …

Det er knapt to måneder siden HBO udsendte den første teaser-trailer, hvor hovedpersonerne besøgte Stark-familiens begravelseskrypt. Den afslørede meget lidt, men blev alligevel genstand for alskens spekulationer. Med mængden af nye oplysninger i den nye trailer, kan vi forvente en syndflod at teorier på nettet de kommende dage og uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

https://www.facebook.com/GameOfThrones/videos/534197837082489/

MERE OM SAMME EMNE:

Game Of Thrones sæson otte får som nævnt premiere mandag den 15. april, som traditionen byder er det dagen efter at den har været sendt i USA.

Dette er som nævnt sidste sæson af Game Of Thrones, men vi hungrende GoT-fans godt begynde at glæde os. Seriens forfatter, George R.R. Martin, arbejder på en prequel til GoT – altså en serie, der skal foregå i tiden inden den nuværende serie startede. 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: