Der var engang, hvor tech-nyheder lækkede som et sprunget vandrør. Men i Googles tilfælde virker det efterhånden som om, de selv har fat i håndtaget. For mens vi venter på Made by Google-eventet den 20. august, er hele Pixel 10-serien allerede blevet afsløret – denne gang via en gemt bannerreklame i Google Play Store.
Det var Android Authority, der først spottede banneret, og det viser fire nye modeller: Pixel 10, Pixel 10 Pro, Pixel 10 Pro XL og den foldbare Pixel 10 Pro Fold. Alle flankeret af teksten “Meet the new Pixel 10 Series” – og tilmed med en lille rabat på 50 dollars, hvis du forudbestiller før 13. oktober. Ikke ligefrem diskret.
Designmæssigt holder Google fast i den stil, vi kender – med enkelte farvefriske justeringer. Den almindelige Pixel 10 får et skrigblåt look, mens de tre Pro-modeller – inklusiv den foldbare – vises frem i en ny, metallisk sølv-blå farve kaldet Moonstone. Lyder eksklusivt, og det ligner det også.
Artiklen fortsætter efter annoncen


