Teknologi

Google har aflivet kodeordet

Google har nu rullet Passkey ud på alle sine platforme og har dermed gjort en stor indsats for at aflive kodeord.

Passkey

Tech-industriens planer om at aflive kodeord er kommet et stort skridt nærmere. Google har i de seneste dage rullet kodeord-alternativet Passkey ud til alle sine millioner af brugere. Det skal dog endnu aktiveres manuelt. Og hvis du undrer dig over, at du ikke har fået tilbudet, så har Google besluttet, at de vil holde lav profil de næste måneder.

Men muligheden er der og det er en stor nyhed. Med Passkey kan man nemlig glemme alt om både brugernavne og kodeord. I stedet kan du logge ind ved hjælp af dit fingeraftryk, ansigtsgenkendelse, din skærmlås eller en fysisk sikkerhedsnøgle. Standarden understøttes af alle de store, deriblandt Apple og Microsoft.

Systemet bygger på kryptografiske nøgler, der gemmes på dine godkendte enheder. Eksempelvis mobiltelefonen. Du kan logge ind med Passkey ved hjælp af biometriske sensorer som fingeraftryks- eller ansigtsscannere, PIN-koden til din smartphone eller fysiske dongler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Passkey
Nu kan du oprette Passkey på Google.

For at overføre din Google-konto til Passkey-beskyttelse, skal du navigere til dette link, logge ind med dit brugernavn, din adgangskode og eventuelle yderligere godkendelsesfaktorer, du har konfigureret, og derefter klikke på knappen “+ Opret en adgangsnøgle” på den enhed, du bruger.

MERE OM SAMME EMNE:

Passkeys, eller på dansk Adgangsnøgler, kan synkroniseres mellem enheder via krypterede tjenester som Google Password Manager og Apple iCloud. Alle dine adgangsnøgler til din Google-konto vil blive vist på siden “Adgangsnøgler”, hvor du kan gennemgå og tilbagekalde dem.

Nu mangler vi bare, at apps og hjemmesider også tager Passkey til sig, så vi kan blive helt fri for kodeord. Blandt de større aktører har bl.a. Paypal allerede åbnet for muligheden.

Passkey
Undertegnede oprettede en Passkey i aftes. Her er oversigten.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.