×
TeknologiTophistorie

Apple, Google og Microsoft vil aflive kodeord

De tre tech-giganter går sammen for at slippe af med kodeord på både mobiltelefoner og computere. Løsningen hedder Passkey.

Der er alvorlige muskler bag et nyt initiativ, der skal gøre kodeord overflødige i fremtiden. Apple, Google og Microsoft har nemlig meddelt, at de alle støtter op omkring Passkey fra FIDO Alliance. Det er en organisation, der arbejder målrettet mod en fremtid uden kodeord. Overhovedet.

FIDO Alliance vil tilbyde brugerne at vælge mobiltelefonen som den primære adgangsenhed til apps, websteder og andre digitale tjenester. Det skal gøre muligt ved hjælp af unik, krypteret token, kaldet passkey, der deles mellem mobiltelefonen og websitet.

Når først der er låst op for telefonen – via pinkode eller biometri – vil der altså være adgang overalt, uden at skulle indtaste, eller endog oprette, kodeord.

Fordelene er åbenlyse. Blandt andet slipper man for at huske på adskillige kodeord, ligesom man mister muligheden for at genbruge kodeord forskellige steder. Hvilket øger sikkerheden markant.

FIDO systemet understøttes allerede af en række forskellige apps og tjenester, men systemet har haft en indbygget svaghed idet man skulle registrere sig … med kodeord. Dermed ville samtlige ens ømfindige data altså kunne tilgås, hvis en hacker fik adgang til FIDO.

Et problem, der bliver fuldstændig elimineret med den nye biometriske tilgang.

Indtil videre har Apple, Google og Microsoft alle sagt, at de forventer, at de nye log-in-funktioner bliver tilgængelige på tværs af platforme i løbet af det næste år, selvom en mere specifik køreplan ikke er blevet annonceret.

Selvom der i årevis har været adskillige planer om at få aflivet kodeord, er der tegn på, at det denne gang kan lykkes …

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.