Norlys-lynladere ved McDonald’s i Vejle, Odense, Middelfart, Helsingør og Tilst er klar til brug, og det markeres med gratis opladning af elbilen frem til lørdag 29. juni klokken 11. Det er de første 24 af i alt 370 lynladepunkter, som McDonald’s og Norlys stiller op ved 75 af McDonald’s restauranter.
Vejle DTC, hvor den officielle fejring finder sted, giver McDonald’s tilmed en Cheeseburger per person til 0 kroner mellem klokken 11-13 fredag den 28. juni.
– Med opførelsen af tæt på 200 lynladere kan vi gøre livet langt lettere for de mange elbilejere – også i de mindre befolkede områder, hvor der kan være langt mellem lynladerne, siger Mads Friis, der er administrerende direktør hos McDonald’s i Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

