×
ElbilerTophistorie

McDonalds får 400 kW lynladere

Norlys og McDonalds Danmark har indgået et samarbejde om at opstille landets største 400 kW-ladenet ved McDonalds restauranter.

Restaurantkæden McDonalds og energi- og telekoncernen Norlys har indgået et samarbejde om at opsætte lynladere over hele landet. Ambitionen er at opsætte minimum to 400 kW lynladere – altså lademulighed for fire biler ad gangen – ved mere end 75 restauranter.

Ladenetværk skal være åbent, så det kan bruges af alle.

Kunderne bruger i gennemsnit 23 minutter på restauranterne. De fleste vil dermed kunne oplade deres bil op til 80 procent fra de bestiller til de forlader restauranten.

– Med opførelsen af tæt på 200 lynladere kan vi gøre livet langt lettere for de mange elbilejere – også i de mindre befolkede områder, hvor der kan være langt mellem lynladerne, siger Mads Friis, der er administrerende direktør hos McDonalds i Danmark.

Så snart den nødvendige elforsyning er til rådighed, begynder Norlys at opstille lynladere med minimum fire ladepunkter ved alle de McDonald’s restauranter, som har egen parkeringsplads. Forventningen er, at alle lynladere er klar til brug inden udgangen af 2024.

– Når vi i fællesskab etablerer det største 400kW-ladenetværk i Danmark, giver det den nationale ladeinfrastruktur et boost, der kan være med til at gøre en forskel både lokalt og på tværs af landet, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.

Læs også: Fastned bringer 400 kW-ladere til Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.