×
TeknologiTophistorie

Hackere stjæler kildekode til Samsung Galaxy-enheder

Hackergruppen skaffede sig adgang til kode tilknyttet kryptering og biometrisk lås.

Forleden påtog hackergruppen Lapsus$ sig skylden for at have hacket og stjålet data fra mobilgiganten Samsung.

Der dukkede i den forbindelse screenshots op på nettet, hvor gruppen fremviste beviser for knap 200 GB stjålet data. Herunder kildekode til Galaxy-enheders kryptering og biometriske låsesystemer. Altså den kode der får din ansigts- og fingeraftrykslås til at virke.

Ingen fare på færde, ifølge Samsung

Samsung har så i dag bekræftet hændelsen, uden dog at ville bekræfte hvem tyveknægtene var eller hvad dataen konkret indeholdt.

Til Bloomberg bekræfter Samsung i en udtaltelse: “Der har været et sikkerhedsbrud til bestemte interne virksomhedsdata”.

“Ifølge vores indledende analyser, har bruddet involveret kildekode relateret til vores Galaxy-enheder, men inkluderer ikke information om vores brugere eller ansatte. På nuværende tidspunkt forventer vi ingen påvirkning af hverken brugere eller ansatte. Vi har implementeret forholdsregler til at undgå lignende situationer og vil fortsætte med at servicere vores brugere uden forstyrrelser”.

Hackerne har også været efter Nvidia

Hackergruppen har haft travlt og har udført et lignende angreb mod grafikkort-producenten Nvidia.

Her truede de med at lække den stjålne data til offentligheden. Medmindre Nvidia fjernede den indbyggede begrænsning på grafikkortene, der angiver hvor meget de kan deltage i udbredelsen af kryptovaluta. Det der også kaldes “crypto mining”.

Hvorvidt lignende krav har ramt Samsung melder historien, på nuværende tidspunkt, intet om.

Millioner af nye enheder på gaden

Angrebet kommer i kølvandet af lanceringen på Samsungs nye flagskibe – nemlig S22-serien. Alene under forudbestillingerne har Samsung solgt adskillige millioner af de nye topmodeller – herunder S22 Ultra, som vi var ganske begejstrede for i vores anmeldelse.

Vil du fortsat være tryg ved at benytte din Galaxy-enhed?

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.