×
ElbilerTophistorie

Her er den første elektriske Rolls-Royce

Den første elbil fra Rolls-Royce er fem meter ren luksus og så deler navn med en kendt forbryderorganisation ...

BMW’s luksusmærke, Rolls-Royce, præsenterede tirsdag sin første serieproducerede elbil – Spectre. Et navn den deler med en kendt forbryderorganisation fra 007-universet. Og i bedste megalomane stil, mener Rolls-Royce da også, at de med Spectre har opfundet en helt ny bilkategori: Den Ultra Luksuriøse Elektriske Super Coupe.

Spectre har to døre og fire sæder. Den er 5,45 meter lang og vejer knapt tre ton (2.975 kilo). På trods af den massive vægt, loves bilen en rækkevidde på op til 520 kilometer følge WLTP.

De endelige specifikationer ligger endnu ikke helt fast, men motoren leverer 430 kilowatt (585 hestekræfter) og et drejningsmoment på 900 Nm. Det giver Spectre mulighed for at accelerere fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder. Altså noget langsommere end biler som Porsche Taycan, Tesla Model S, Lucid Air og Audi e-tron GT.

Prisen er heller ikke fastlagt, men den kommer til at ligge mellem SUV’en Cullinan og Rolls-Royce Phantom. Førstnævnte koster omkring 350.000 dollars, hvilket svarer til 2,6 millioner kroner. Altså før moms og afgifter.

Til gengæld lover Rolls-Royce et vanlig smooth ride. Bilen kan afbryde krængningsstængerne, når det er nødvendigt, for at gøre køreturen mere jævn. Firehjulsstyring skal gøre bilen lettere at manøvrere på trods af størrelsen.

Rolls-Royce Spectre kan forudbestilles nu og de første leverancer forventes i fjerde kvartal 2023.

Et kig indenfor …
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.