×
Gadgets

Her kan du se med under lanceringen af Huawei P40

Klokken 14.00 lancerer Huawei sin P40-serie af 5G-smartphones og du kan følge med via livestream. Her ser du hvordan.

I dag er en stor dag for Huawei, hvor firmaets nye topmodeller, Huawei P40-serien, lanceres. Egentlig skulle eventet have foregået i Paris, men grundet coronavirussen er det i stedet blevet et lukket arrangement, som streames til hele verden. Du kan se med klokken 14.00 via videoen ovenfor.

Sjældent har en lancering været så væsentlig for Huawei. Det er første gang at en af selskabets virkelige storsællerter skal stå distancen uden Google Mobile Services ombord. Og selv om Huawei har kæmpet en brav kamp for at opbygge sin egen app-butik i form af App Gallery, skal der nok nogen helt specielt til, hvis P40 skal sælge lige så godt som forgængerne.

Også Huawei Mate 30-serien blev i september måned lanceret uden Google Mobile Services og selv om det på hardwaresiden var en fremragende telefonen, virkede den noget hul uden hverken Google Play, Youtube eller Google Maps ombord.

Quick Apps

Huawei har forsøgt at omgå manglen på Google-apps ved at lave de såkaldte Quick Apps, der gør det muligt at køre både Youtube og Google Maps på Huaweis telefoner. Men det er reelt bare HTML5-sider der afvikles på telefonen – og om det er nok til at holde kunderne fast må tiden vise.

To modeller

Ifølge rygter og læk vil Huawei i dag vise to nye modeller, nemlig Huawei P40 og Huawei P40 Pro. De vil begge komme med 5G via kinesernes egen HiSilicon Kirin 990 5G Octacore-SoC processor. 

Her er de specifikationer, der er lækket de sidste dage:

Huawei P40Huawei P40 Pro
OSAndroid 10 AOSPAndroid 10 AOSP
Skærm6,1″ OLED (2340×1080)6,58″ OLED (2640×1200)
Processor2,86 + 2.36 + 1,95 GHz Kirin 990 octa-core2,86 + 2.36 + 1,95 GHz Kirin 990 octa-core
Hukommelse8 gigabyte8 gigabyte
Lagerplads128 gigabyte + Nano Memory Card128-256 gigabyte + Nano Memory Card
Kamera (bag)50 Mp f/1.9 + 16 Mp ultravidvinkel f/2.2 + 8 Mp tele f/2.4 50 Mp f/1.9 + 40 Mp ultravidvinkel f/1.8 + 12 Mp tele f/3.4
Kamera (front)32 Mp f/2.0 32 Mp f/2.3 
Batteri3.800 mAh, 25W supercharge4.200 mAh, 40W supercharge, trådløs opladning
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.