Elektronik

Honor-hovedtelefoner kan måle din temperatur

Det tidligere Huawei-brand Honor har lanceret EarBuds 3 Pro, der via temperaturmåler løbende kan tjekke, om du har feber ...

EarBuds 3 Pro

Her er hypokonderens bedste ven – eller værste fjende. Kinesiske Honor, der er udskilt fra Huawei, har på Mobile World Congress præsenteret EarBuds 3 Pro. Et sæt hovedtelefoner, der kan måle bærerens temperatur.

Ifølge Honor selv er det første gang, det er blevet muligt. Men tanken om at bygge termometer ind i wearables er ikke ny. Længe har der gået rygter om, at funktionen skulle bygges ind i Apples AirPods. Men Honor kom altså først.

Temperaturmålinger aktiveres ved at trykke tre gange på hovedtelefonerne. Herefter måles der løbende. Man kan også få advarsler, hvis temperaturen unormal. Honor understreger dog, at funktionen “ikke er til medicinske formål”. Indtil enheden er godkendt i forhold til aktuelle regulativer, er funktionen kun til demonstationsformål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EarBuds 3 Pro

Ud over temperaturmålingen virker EarBuds 3 Pro som et par helt traditionelle in-ear hovedtelefoner. De har aktiv støjdæmpning og op til 24 timers batterilevetid. Ladeetuiet kan oplades trådløst og via USB-C stik.

MERE OM SAMME EMNE:

Lyden kommer fra to 11mm drivere og forbindelsen til mobiltelefonen klares via Bluetooth 5.2. Honor har lavet en side, hvor man kan læse mere om EarBuds 3 Pro.

Det er højest usikkert om hovedtelefonerne overhovedet vil ramme danske butikshylder. Det samme gælder Honor Magic4 Pro, en smartphone der blev annonceret ved samme lejlighed. Den udmærker sig ved at have 100W trådløs opladning – den kan altså lades trådløst op fra 0-50 procent på 15 minutter.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.