ElbilerTophistorie

Hver sjette nye bil i Europa er nu en elbil

Elbilsalget er i fremgang i Europa, hvor mere end hver sjette nye bil nu er elektrisk. Danmark indtager en flot andenplads med over 63 procent elbiler i nybilsalget.

Salget af elbiler har fået fornyet fart i Europa. Nye tal fra den europæiske bilindustri viser, at 17,1 procent af alle nye biler i april 2025 var rene elbiler – hvilket svarer til, at mere end hver sjette bil kører uden udstødning.

Dermed er salget af elbiler steget med knap 28 procent sammenlignet med april sidste år. På årets første fire måneder er salget samlet set vokset med over 26 procent, så elbiler nu udgør 17 procent af det samlede nybilsalg.

 

Herhjemme går det også fremad. Ifølge den europæiske brancheorganisation ACEA havde elbiler en markedsandel på 63,3 procent i Danmark i april. Kun Norge ligger højere med imponerende 97 procent, mens Finland og Sverige følger lige efter med henholdsvis 36,8 og 35,2 procent. De fire nordiske lande dominerer dermed statistikken, når det handler om andelen af elbiler.

Ser man i stedet på antal solgte elbiler, er det de store markeder som Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der løber med førstepladserne – tilsammen stod de for over 95.000 elbiler i april alene.

 

Benzin og diesel i tilbagegang

Samtidig er interessen for biler med forbrændingsmotor faldende. Salget af benzinbiler dykkede med over 22 procent i april, mens dieselbiler gik tilbage med næsten 25 procent. Plug-in hybrider og almindelige hybrider klarede sig til gengæld bedre med stigninger på henholdsvis 31 og 17 procent.

I alt blev der i EU indregistreret 925.359 nye biler i april, en marginal stigning på 1,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Det samlede bilsalg i 2025 ligger indtil videre nogenlunde på niveau med 2024. Men bilparken bliver altså løbende væsentlig grønnere.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.