Elbiler

Elbiler udgjorde 83 procent af bilsalget til private i april

Elbiler sælger som varmt brød – men Tesla er røget helt ud af top 10.

elbiler

Elbilerne har for alvor bidt sig fast i det danske bilmarked. I april udgjorde elbiler hele 83 procent af bilsalget til private købere – en markant stigning, der understreger, hvor hurtigt danskerne omfavner den elektriske drivlinje.

I alt blev der indregistreret 15.118 nye personbiler i april, hvilket er næsten identisk med niveauet fra samme måned sidste år. Til gengæld har elbilerne sat tempoet op. Ifølge tal fra bilstatistik.dk blev der solgt 9.566 elbiler – hele 45,5 procent flere end i april 2024. Det betyder, at elbilerne nu udgør over 63 procent af det samlede nybilsalg og altså hele 83 procent blandt privatkøbere.

Ifølge Mobility Denmark, der repræsenterer den danske bilbranche, er udviklingen med til at understøtte den grønne omstilling, og tallene har allerede fået myndighederne til at revurdere fremtiden. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i deres seneste klimafremskrivning opjusteret forventningen til antallet af elbiler i Danmark. Nu regner ministeriet med, at der allerede i 2028 vil være 1 million elbiler på de danske veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brancheorganisationens direktør, Mads Rørvig, ser udviklingen som et udtryk for, at forbrugerne er klar til at vælge grønt – men han advarer samtidig om, at udviklingen kræver politisk opbakning:

– Vi er enige med Klimafremskrivningen i, at antallet af elbiler vil fortsætte med at vokse i de kommende år, og vi tror tilmed, at vi kan skrue endnu mere op for ambitionerne. Men udviklingen kommer ikke af sig selv. Erfaringer fra vores nabolande har vist, at elbilsalget hurtigt kan tabe terræn, hvis incitamenter fjernes. Derfor er det vigtigt, at politikerne griber den historiske mulighed for at skabe en bilbeskatning, der permanent styrker danskernes muligheder for at købe grønnere biler.

Top 10 personbiler

MERE OM SAMME EMNE:

Listen over de mest populære bilmodeller er bemærkelsesværdig; det er nemlig første gang i mands minde, at Tesla ikke er med på Top 10 listen. Den domineres i stedet totalt af Volkswagen Gruppens MEB-platform, der indtager fem af de seks øverste pladser; kun brudt af Toyota bZ4X.

Af de ti mest solgte modeller er det i øvrigt kun tre, der kører på fossile brændstoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

#ModelAntal
1Skoda Elroq1.031
2Volkswagen ID.4633
3Audi Q4 e-tron420
4Toyota bZ4X419
5Volkswagen ID.3403
6Skoda Enyaq iV371
7Cupra Formentor362
8Audi A5342
9Cupra Terramer303
10Volkswagen T-Roc303
(Kilde: Bilstatistik.dk)

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.