Efter lanceringen af Ioniq 5 sigter Hyundai på at lancere yderligere elleve nye elbiler frem mod 2030, plus seks elbiler fra luksusmærket Genesis. Altså i gennemsnit to elbiler om året. Det afslørede selskabet ved et digitalt event forleden.
Blandt de kommende elbiler er tre sedanmodeller, seks SUV’er, en transportbil og en “ny type bil”. Præcis hvad det dækker over, er endnu uklart.
Først på gaden vil være Hyundai Ioniq 6, der bliver en sedanmodel der bliver inspireret af konceptbilen Prophecy og som kommer til salg allerede i år. Om to år, i 2024, følger Ioniq 7 der bliver en større SUV-model.
Artiklen fortsætter efter annoncen

