×
Gadgets

I aften lancerer Apple sin første “lille” telefon i 30 måneder

En lille iPhone har for mange stået på ønskelisten siden Apple i september 2013 lancerede iPhone 5S. Rigtigt mange brugere har holdt fast ved deres iPhone 5S fordi iPhone 6 simpelthen blev alt for stor. Andre producenter har i mellemtiden eksperimenteret i små formfaktorer – eksempelvis Sonys Compact modeller. Men Apple har altså stædigt holdt fast i deres større modeller, men har dog holdt iPhone 5S på markedet i erkendelse af, at der er en efterspørgsel. Men nu lancerer de altså en helt ny telefon, formentlig kaldet iPhone SE, der bliver den første i en serie der, ligesom sine storebrødre, vil blive opdateret hvert år.

Det ved vi

Det er nærmest umuligt for Apple at holde deres produktion hemmelig, så hver gang de lancerer en ny telefon er nettet flydt over med rygter – det er også sket denne gang, så vi har et ret godt billede af, hvordan den kommer til at blive. Her er, hvad vi tror den lille telefon kommer til at indeholde:

  1. A9 processor – Apples bedste processor vil give en telefon i denne størrelse en enorm hastighedsforbedring over dens forgænger 5S.
  2. 12 megapixel kamera – også her vil der være markant forskel fra det 8 megapixel kamera, iPhone 5S indeholdt.
  3. Samme design som iPhone 5S – dette kan måske overraske, men faktisk er 5S et stilikon, og rigtigt mange brugere synes telefonen har et optimalt design, så Apples tilgang har nok været “if it ain’t broken, don’t fix it.”
  4. Op til 128GB hukommelse – iPhone 5S havde kun op til 64GB hukommelse, men iPhone SE kommer til at have op til 128GB
  5. NFC – indtil videre har Apple kun brugt deres NFC chips til deres Apple Pay (Som endnu ikke er dukket op i Danmark), men i fremtiden vil de formentlig åbne op for yderligere funktionalitet.
  6. 4K video – selv om telefonen langt fra får en 4K skærm, så vil den formentlig blive udstyret med 4K video optagelse.

Mindre iPad Pro 

Udover iPhone SE vil Apple ved eventet lancere en ny iPad. Tidligere troede nettets jungletrommer, at det ville være en iPad Air 3, men i stedet lader det til, at det bliver en iPad Pro i 9,7″ størrelsen. Hvis det er tilfældet, vil den formentlig få meget af det, der også kendetegner den store Pro: 4 højttalere, connector til tilbehør som keyboard og understøttelse af Apple Pencil.

Vi glæder os til i aften og dækker selvfølgelig eventet. Hvis du vil have nyhederne i din nyhedsstrøm på Facebook, så giv iNPUT et like på Facebook her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.