Rygte: Ny iPhone SE kommer i 2025

Apple arbejder efter sigende på en ny generation af iPhone SE, baseret på iPhone 14, med en forventet lancering i 2025.

Den nuværende iPhone SE kom på markedet i 2022 og har altså et par år på bag bagen. Næste år ser der dog ud til at ske noget, da Apple arbejder på 4. generation af den mere prisvenlige iPhone. Ifølge Mark Gurman fra Bloomberg lander den tidligt næste år, muligvis på foråret.

iPhone SE (4. generation) siges at få et nyt design baseret på iPhone 14. Dermed er det et farvel til den lille 4,7″ skærm, baseret på iPhone 8, samt Touch ID-knappen. Telefonen rykker derfor over i en mere moderne og større formfaktor, hvor den også får Face ID.

 

Det er dog uvist om den nye iPhone SE kommer til at understøtte Apple Intelligence. I så fald er kravene og omkostninger til den interne hardware større, hvor en A18 chip er sandsynligt. Det kan også ske at at den ikke understøtter Apple Intelligence, hvilket gør kravene til hardwaren mindre. Her kunne det ske at den fik en A16 chip, ligesom iPhone 15.

Apple har ikke bekræftet at der en ny iPhone SE på vej, så rygtet skal selvfølgelig tages med et gran salt. Bloomberg plejer dog at være forholdsvis pålidelige, så mon ikke der sker noget i foråret 2025.

 

Læs også: Google Pixel 9a lækket på billeder

Relaterede artikler

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.