Elektronik

iPhone 13 får væsentlig kameraforbedring

Pålidelig rygtesmed hævder, at samtlige linser i iPhone 13 vil være udstyret med autofokus og ultravidvinklen vil få bedre sensor.

iPhone 13

Der er endnu adskillige måneder til lanceringen af den næste generation af iPhones, men rygtesmedene er naturligvis i fuld sving. Kameraet er altid et af de områder, der får størst opmærksomhed fra både producenter og forbrugere og analytikeren Ming-Chi Kuo mener at vide, hvordan Apple har tænkt sig at forbedre det i iPhone 13.

Årets Pro-modeller, hævder han, vil nemlig få autofokus i ultravidvinkelkameraet – og næste år vil det dryppe ned på de “almindelige” modeller. Det fortæller websitet 9to5Mac.

På de eksisterende Pro-modeller har både telelinsen og vidvinkellinsen autofokus, der hjælper med at gøre billedet skarpt. Med en udvidelse til ultravidvinkel kan det forbedre eksempelvis landskabsfotos.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ming-Chi Kuo mener også at vide, at selve ultravidvinkel-sensoren vil blive forbedret med ny hardware, så den vil bestå af seks dele, hvor den nuværende kun består af fem dele. Dette skulle resultere i bedre aften- og natteskud med ultravidvinkel-kameraet.

Om der er hold i rygterne, må tiden vise, men Ming-Chi Kuo rammer ofte plet med sine forudsigelser – og dagens lyder da heller ikke helt urealistisk.

MERE OM SAMME EMNE:

Tidligere rygter om iPhone 13 har peget på, at den vil få:

  • En mindre ‘notch’.
  • Portræt-funktion med bokeh-effekt på videooptagelser.
  • Skærm med 120Hz-opdatering.
  • Markant bedre batterier:
    • iPhone 12/12 Pro kontra iPhone 13/13 Pro: 2.815 mAh kontra 3.095 mAh
    • iPhone 12 Pro Max mod iPhone 13 Pro Max: 3.687 mAh kontra 4.352 mAh
  • Stærkere MagSafe-magneter.
  • Always-on-skærm med notifikationer.

iPhone 13, hvis det bliver navnet, bliver sandsynligvis præsenteret til september. Der ha også gået nylige rygter om, at den ikke skal have 13-nummeret af hensyn til overtro, men Apple havde ingen problemer med iOS 13, så det vil næppe ske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.