Volkswagen har endnu ikke sendt ID. Polo ud på de danske veje, men forventningerne til den lille elbil er allerede skruet usædvanligt højt op. Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, hvordan Volkswagen Danmark “oplever en usædvanlig stor forhåndsinteresse for den kommende ID. Polo”. Så stor, at importøren ifølge avisen er blevet “blæst fuldstændig bagover”.
Og hos Volkswagen Danmark lægger man ikke skjul på, at ID. Polo kan blive en særdeles vigtig model. Thomas Hjortshøj, pressechef for Volkswagen Personbiler Danmark, siger til iNPUT, at han forventer, at ID. Polo i 2027 kan overhale ID.4 som den mest solgte ID-model herhjemme.
Det er ikke en lille melding. For ID.4 er i dag en af de helt store elbil-succeser i Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

