Danmark kan få et underjordisk energilager med en kapacitet på hele 2,5 gigawatt-timer. Det svarer til 2,5 millioner kilowatt-timer, som skal lagres i form af komprimeret luft i en eksisterende salthule. Det israelske energiselskab Airengy og Nobian, der driver salthuler og saltproduktion i Danmark, har indgået en aftale om at undersøge, om projektet kan realiseres.
Teknologien fungerer ved, at billig eller overskydende elektricitet bruges til at presse luft ned i hulen. Når strømmen senere er dyr eller efterspørgslen høj, lukkes luften ud igen og driver et anlæg, der producerer elektricitet.
Skal aflaste elnettet
Lageret er oplyst til at få en effekt på mellem 3 og 10 megawatt. Kapaciteten er dermed enorm i forhold til effekten, hvilket i teorien kan gøre det muligt at levere strøm over meget lange perioder. Det kan være nyttigt i et energisystem med store mængder vind- og solenergi, hvor produktionen svinger kraftigt.
– Energilagring i stor skala er en afgørende byggesten i et pålideligt og økonomisk overkommeligt vedvarende energisystem, siger Louwrens op de Beek, direktør for energilagring hos Nobian.
Nobian skal stå for myndighedsarbejde, lokal dialog og infrastrukturen omkring salthulen, mens Airengy skal levere teknologien til komprimering af luft og produktion af elektricitet.
Langt fra et færdigt kraftværk
Projektet er dog endnu hverken besluttet eller finansieret. Parterne har alene aftalt at undersøge teknik, økonomi og myndighedskrav. Det underjordiske energilager er planlagt i en eksisterende salthule ved Hvornum sydvest for Hobro, tæt på Dansk Salts fabrik ved Mariager.
Trykluftlagring er heller ikke uden energitab. En del af strømmen går tabt, når luften først komprimeres og senere omdannes til elektricitet igen. Til gengæld kan underjordiske anlæg potentielt lagre langt større mængder energi i længere tid end traditionelle lithiumbatterier.
Airengy arbejder allerede på lignende projekter i Storbritannien, Rumænien og Tyskland. Det danske luftbatteri er foreløbig selskabets største annoncerede projekt – men indtil videre eksisterer det primært på tegnebrættet.
