Det lyder næsten absurd, men en almindelig regndråbe kan opføre sig som et mikroskopisk lyn. Forskere fra blandt andet Max Planck Institute for Polymer Research har opdaget en hidtil overset mekanisme, der kan bidrage til rust og nedbrydning af blandt andet biler, skibe og bygninger.
Når vanddråber glider hen over eksempelvis blade, plast eller andre isolerende overflader, kan de blive elektrisk opladet. Spændingen kan nå flere tusinde volt. Når dråben efterfølgende rammer metal med en isolerende belægning, kan ladningen udløses og lokalt gennembryde beskyttelsen. Forsker Rüdiger Berger beskriver effekten som et gennembrud i laget “som et lille lyn”.
3.000 dråber var nok
I laboratoriet lod forskerne vanddråber glide over blandt andet et planteblad og plast, før de ramte kobber dækket af et ekstremt tyndt lag Teflon.
Artiklen fortsætter efter annoncen


