60.000 opladninger og en ladetid på bare tre minutter. Det er de opsigtsvækkende resultater fra et nyt batteriprojekt på Flinders University i Australien. Forskerne arbejder med såkaldte vandbaserede zink-jod-batterier, som på papiret har flere attraktive egenskaber til især stationær energilagring.
Zink er forholdsvis billigt og udbredt, mens den vandbaserede kemi ikke har samme tilbøjelighed til at brænde som traditionelle lithium-ion-batterier. Den store udfordring har hidtil været levetiden.
Stivelse hjælper batteriet
Problemet opstår blandt andet, når jodforbindelser bevæger sig gennem batteriet og gradvist forringer ydelsen. Forskerne har derfor udviklet et polymermateriale baseret på cyclodextrin, der kan fremstilles af blandt andet stivelse. Materialet fungerer i praksis som mikroskopiske bure, der holder jodforbindelserne på plads.
Artiklen fortsætter efter annoncen

