KitchenAid Go. Sådan hedder en ny serie af køkkenredskaber, der fungerer uden ledning. I stedet henter de saft fra et batteri, der kan udskiftes og passer sammen med alle produkter i økosystemet. En ide, de også har gennemført hos eksempelvis Bosch, der længe har haft batteridrevet værktøj med “fælles” batteri.
Ud over den åbenlyse fordel – ingen kabler i vejen – er en anden fordel, at man i princippet kun behøver et enkelt batteri eller to. Og at apparaterne naturligvis er billigere, når de købes uden batteri. Således er redskaberne i Go-serien 300 kroner billigere, hvis man køber dem uden batteri.
KitchenAid Go består af seks forskellige trådløse køkkenredskaber, samt et ekstra batteri i løs vægt. Serien supplerer de tre eksisterende, der (fortsat) har Artisan-serien som den mest kostbare.
Artiklen fortsætter efter annoncen



