Kan kunstig intelligens lære at bedømme bogmanuskripter og udpege potentielle bestseller-kandidater? Ja, mener Eva Götzsche, CEO i forlagshuset Egolibris, der samarbejder med Alexandra Instituttet om at udvikle en digital redaktør, som ved hjælp af algoritmer skal hjælpe forfattere med at forbedre deres manuskript.
Ideen til den digitale redaktør fik Eva, fordi hun som ejer af et lille forlag, oplever hvor tidskrævende det er at redigere bogmanuskripter, og derfor er der mange lovende manuskripter, som aldrig når frem til udgivelse. Målet med modellen, der kommer til at hedde Edison, er, at den kan komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør.
– Noget af det, der er allersværest som forfatter, er, at man sidder med den her tvivl, om det her nu er godt nok. Vi forsøger at klæde den digitale redaktør godt på ved at fodre den med med 3.000 bestsellere i alle genrer. Det betyder, at den via machine learning har lært, hvad der er en god tekst, og hvad der er en god bog. Dermed kan den komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør, siger Eva Götzsche.
Artiklen fortsætter efter annoncen

