×
TeknologiTophistorie

Mærsk laver ladestationer til skibe

Sammen med Ørsted vil Mærsk allerede senere i år installere den første ladestation til skibe, i form af opladnings-bøjen Stillstrom.

Stillstrom hedder et nyt projekt fra Ørsted og Maersk Supply Service. Det er i sin essens ladestationer til skibe – og den første vil blive åbnet efter sommerferien. Projektet er er verdens første til at levere grøn strøm til skibe i havne, hubs og ved havvindmølleparker.

International shipping anslås at stå for tre procent af den globale CO2-udledning. Det er mere end eksempelvis Tysklands samlede udslip, så Stillstrom-projektet er velkomment.

– Vores vision med Stillstrom er at muliggøre maritim dekarbonisering ved at stille infrastruktur til rådighed, der gør det muligt for skibe at lade grøn strøm, når de er offshore. Missionen er at fjerne 5,5 millioner tons CO2 inden for det kommercielle roll-out på fem år. Desuden eliminere udledning af NOx og SOx, siger Sebastian Klasterer Toft fra Maersk Supply Service.

De første Stillstrom ladestationer til skibe vil have kapacitet til at kunne lade et batteridrevet eller hybrid-elektrisk skib af SOV-størrelsen. Men løsningen skaleres til at levere strøm til større fartøjer, så de også kan slukke for maskinerne når de ligger ledige.

Ved at erstatte fossilbaserede brændstoffer med grøn strøm elimineres stort set alle emissioner og støjforurening, mens bøjen er i brug.

Ørsted vil blive ansvarlig for at tilslutte bøjen til power-grid’en.

“Ørsted har til hensigt at gøre enhver intellektuel ejendom, der genereres under design af bøjens integration i offshorevindaktivet, offentligt tilgængelig for at maksimere den potentielle optagelse af denne CO2-reducerende innovation på tværs af havvindsektoren,” skriver selskaberne i en pressemeddelelse.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.