En af de få virkelig brugbare MagSafe-udvidelser til iPhone, Apples egen MagSafe Power Bank, bliver nu trumfet. MagDisk er en ekstern harddisk, der kan klipses bag på iPhone. Men den er ikke bare en harddisk, den dublerer også som et ekstra batteri til telefonen.
Disken rummer nemlig et 2.400 mAh stort batteri, som iPhone kan suge energi fra. En ganske fin udvidelse af de 3.274 mAh som eksempelvis iPhone 15 Pro er udrustet med fra fødslen. Apples egen Battery Pack var i øvrigt udrustet med et batteri svarende til 2.920 mAh. Men den blev hevet af markedet, da Apple skiftede til USB-C med iPhone 15-modellerne.
Det problem har MagDisk ikke. Den har et USB-C stik, der er kompatibelt med USB3.2 (2×2, 20Gbps), hvilket giver overførselshastigheder på op til 2.000 megabyte i sekundet.
Artiklen fortsætter efter annoncen



