Det er efterhånden ved at være et par måneder siden at Mazda satte prislap på sin første elbil, Mazda MX-30, men først nu er japanerne klar til at sætte dato på dansk levering. Det bliver til september.
Produktionen af MX-30 startede den 19. maj på fabrikken Ujina Nr. 1 i Hiroshima, der er Mazdas hjemby i Japan. Mazdas første serieproducerede elbil er en Crossover-SUV, der hovedsageligt er designet med Europa i tankerne.
Den danske lancering af Mazda MX-30 finder efter planen sted i september 2020 med priser fra 240.000 kr for en MX-30 SKY. En særligt veludstyret First Edition-udgave koster fra 253.000 kr., og den vil fra starten også kunne privatleases med en månedlig ydelse fra 3.195 kr. Topmodellen i Mazdas elektriske modelprogram er MX-30 COSMO til 270.000 kr.
Artiklen fortsætter efter annoncen

