Elektronik

Med Hidden Side går LEGO all-in på Augmented Reality

Med Hidden Side vil LEGO have os til at lege med den ene hånd på mobilen og den anden på byggeklodserne.

Hidden Side
Foto: LEGO

Fortnite, Roblox og slime er måske nok ungdommens førstevalg i denne tid, men intet slår et godt gammeldags LEGO-sæt. I håbet om at lokke flere af de yngre i folden, har LEGO lanceret Hidden Side, der er en ny type byggesæt, der kombinerer plastiklodser og Augmented Reality. Peg en app mod det færdigtbyggede sæt, så serveres du for interaktive mysterier og uhyggelige opgaver, der skal løses. Opgaver, der naturligvis kun kan løses ved at bruge klodserne. 

I første omgang består Hidden Side-serien af otte forskellige sæt, der varierer i pris fra 180 kroner for et spøgelseslaboratorium til 1.099 kroner for seriens flagskib; Newburys hjemsøgte skole. Når man aktiverer den gratis app, får man adgang til ”en udvidet virkelighed, hvor modellerne bliver levende”, som LEGO skriver.

Ideen er at man skal prikke til sættet, hvorefter der engang imellem dukker spøgelser op – spøgelser som skal fanges. Man kan også finde forskellige upgrades såsom skeletnøgler og mønter, som kan bruges til at opgradere sit spøgelsesfanger-udstyr, så man kan klare de bosser der afslutter hvert level.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hidden Side

MERE OM SAMME EMNE:

Det er i øvrigt ikke første gang at LEGO leger med Augmented Reality; for fem år siden lancerede Billind-firmaet Ultra Agents-serien, der ikke blev den store succes.

LEGO har lovet at sende et af Hidden Side-sættene i retning af iNPUTs redaktion, så forvent at finde en anmeldelse af serien i vores Legetøjs-sektion inden for et par uger.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER