×
GadgetsTophistorie

Microsoft arbejder på konkurrent til Mac Mini: Project Volterra

Microsoft “Project Volterra” er en ARM-baseret mini-pc, der skal tage kampen op imod Mac Mini.

Der er ingen tvivl om at Apples overgang til de ARM-baserede “Apple Silicon” M1-chips i deres computere, har været en succes.

Nu vil Microsoft også have en bid af kagen og de har derfor introduceret Project Volterra, under en Build-konference for udviklere. Volterra er altså en slags udviklingskit, lidt ligesom det vi så ved Apples overgang fra Intel til Apple Sillicon.

Drives af en Qualcomm chip

Selvom vi ikke har alle detaljerne om Project Volterra endnu, vides det dog, at den har et Qualcomm Snapdragon-chipsæt. Chippen har en dedikeret neural processing unit, også kaldet en NPU. Kort fortalt er en NPU en slags kunstig intelligens, der er specialiseret i maskinlæring.
Microsoft hævder desuden at chippen leverer “best-in-class AI computing capacity and efficiency”. Ifølge Windows Central kunne denne chip, meget vel være baseret på Snapdragon 8cx Gen 3.

Bygget i genbrugsplast fra havene

Modsat Mac Mini, er Project Volterra ikke bygget i aluminium, men derimod genbrugt plast fra havene. Volterra kan desuden stables, hvilket giver udviklere mulighed for at skalere regnekraften.

Hvorvidt vi ser PC’en som et færdigt forbruger-produkt vides ikke, men Microsofts satsning på ARM burde byde på nogle spændende produkter, i de kommende år.


Se videoen for Project Volterra herunder:


Læs også: Motorola Razr 3 er lækket på video

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.