×
Teknologi

Microsoft lancerer corona-tracker på Bing

Micorosoft har i dag lanceret et mobilvenligt site, der opdaterer om coronavirus-pandemien i realtid – inklusive de seneste nyheder og videoer.

Mens verden kæmper mod den kontinuerlige spredning af coronavoris, laver flere virksomheder værktøjer der skal holde befolkningen informeret om pandemien. I dag har Microsoft føjet sig selv til listen med et nyt realtids-opdateret dashboard, der viser registrerede tilfælde af COVID-19.

Nu er det naturligvis vigtigt at pointere, at tallene næppe er fyldestgørende. Mange lande, deriblandt Danmark må det forventes, har ikke registreret alle tilfælde. Det interessante er kritiske tilfælde – altså dem, der er indlagt på intensive afdelinger.

Microsoft siger, at firmaet samler data til det nye værktøj fra pålidelige kilder som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), de amerikanske centre for sygdomskontrol og -forebyggelse (CDC) og Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC).

Fordelen ved Microsofts nye værktøj er, at det er meget mobilvenligt i forhold til mange af de andre trackere derude. Det er også muligt at klikke på de enkelte lande og få udvidede oplysninger, inklusive de seneste nyheder og videoer. Ganske praktisk hvis man vil vide, om de enkelte lande har udstedt nye direktiver om folkesundhed og sikkerhed.

Google er angiveligt også i gang med at bygge et site, der skal informere brugerne om cororaudbruddet. Men i modsætnings til Microsofts værktøj vil Google-sitet være rettet mod personer der bor i USA.

Du kan tage et kig på Microsoft corona-værktøj lige her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.