Det er nok de færreste af os, der ikke har set eller læst Astrid Lindgrens populære eventyr i ét af sine mange varianter. Nu tilføjes en mere, når Netflix fortæller historien i en ny miniserie. Den første halvdel har premiere i marts.
Skulle man ikke være bekendt med historien, så opsummerer Netflix handlingen således; “Ronja Røverdatter følger en rebelsk ung pige, der bliver født ind i en røverbande på en skandinavisk middelalderborg, og hendes eventyr. Da Ronja vokser op, opdager hun den magiske, men farlige skov, der vrimler med mærkelige og mystiske væsener. Alligevel føler hun sig mere hjemme i skoven end bag murene på den enorme borg. Men da Ronja møder den unge dreng Birk fra en rivaliserende bande, bliver det begyndelsen på en mørk familiestrid, og et forbudt venskab opstår – alt imens en berygtet foged dukker op for at rydde skoven for røvere én gang for alle.”
Det er forfatteren Hans Rosenfeldt, der også skabte den dansk-svenske serie Broen, som har omdannet Lindgrens eventyr til den nye film. Bag kameraet står instruktør Lisa James Larsson, som har stået bag adskillige svenske tv-serier.
Artiklen fortsætter efter annoncen

