×
NetflixStreamingTophistorie

Netflix hiver den danske film Toscana ud af biograferne

Dramaet Toscana med Anders Matthesen var udset til at få biografpremiere i december sidste år. Nu har Netflix købt rettighederne.

Toscana bliver således den første danske spillefilm, som får premiere direkte på Netflix efter de har erhvervet sig rettighederne. Vi har set en håndfuld serier fra egen andedam – herunder Kastaniemanden og The Rain – som har fået premierer på streamingtjenesten, men nu er det således filmenes tur. Corona-epidimien udsatte biografpremieren, som var planlagt til december 2021.

Filmen får premiere den 18. maj under prædikatet Netflix Original, som benyttes af tjenesten på eksklusive titler.

Anden i Italien

Filmen omhandler Anders Matthesens karakter, der skal sælges sin fars forretning i den italienske by Toscana. Her møder han en italiensk kvinde, som vender op og ned på hans livsopfattelse. Filmen er instrueret af Mehdi Avaz, der har stået bag succeserne Mens Vi Lever og Kollision. Han var også producent på TV 2-serien Alfa.

Om filmen fortæller Avaz: ”Jeg er på ganske kort tid blevet far til to dejlige drenge, hvilket i høj grad har ændret mit fokus på livet. TOSCANA er en livsbekræftende fortælling, som skal huske publikum på, at de skal nyde livet og tro på sig selv. Det er første gang, at jeg prøver kræfter med feel-good, men det bliver samtidig sårbart, sanseligt, smukt og rørende, og det er fantastisk at se Anders Matthesen folde sig ud i en rolle, som vi aldrig tidligere har set ham i. Det hele er faldet på plads virkelig hurtigt, og der er en super energi og en fantastisk stemning omkring projektet”.

Udover Matthesen på rollelisten finder man også Lærke Winther, Ghita Nørby, Karoline Brygmann og Sebastian Jessen. Musikeren Christopher får debut som skuespiller i filmen. De to internationale stjerner Andrea Bosca og Christiana Dell’Anna fra HBO’s kritikerroste mafiaserie Gomorra medvirker også.

Netflix har netop meddelt at de for første gang i adskillige år har tabt kunder. Om Toscana kan være medvirkende til at bidrage med nye abonnementer, må tiden vise.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.