Netflix har produceret en dokumentarserie om Microsoft-grundlæggeren, milliardæren og filantropen, Bill Gates. Serien, der er delt i tre afsnit, får premiere på streamingtjenesten den 20. september.
Serien har fået titlen Inside Bill’s Brain: Decoding Bill Gates og undersøger, ifølge den netop udgivne trailer som kan ses ovenfor, både Gates’ fortid, nutid og fremtid. I traileren berøres Bill Gates ambitioner om at blive herre over Silicon Valley, de personlige omkostninger ved Microsofts kamp mod bl.a. Apple og hans valg om at blive filantrop.
MERE OM SAMME EMNE:
Ifølge en pressemeddelelse fra Netflix giver serien ”enestående adgang til Gates, mens han forfølger unikke løsninger på nogle af verdens mest komplekse problemer, med det samme niveau af optimisme, nysgerrighed og inderlighed der inspirerede hans oprindelige vision for Microsoft”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

