Underholdning

Netflix og HBO smelter ikke sammen til én tjeneste

Selvom Netflix er i fuld gang med at købe hele HBO-imperiet, bliver dine streamingtjenester ikke slået sammen foreløbig. To apps, to abonnementer – og ingen ændringer i din hverdag, før myndighederne har sagt deres. Måske aldrig.

HBO
(Illustration skabt med AI).

Netflix’ gigantkøb af Warner Bros., inklusive HBO og HBO Max, lød som begyndelsen på en streamingfusion, der kunne ryste hele branchen. Men nu bekræfter Netflix i en besked til kunderne, at intet bliver lagt sammen lige med det samme. Og måske slet ikke.

Det står i kontrast til den streamingbombe, der faldt tidligere på ugen, hvor kilder fortalte, at Netflix havde vundet budkrigen om Warner Bros.’ studie, katalog og HBO Max-forretning for et astronomisk milliardbeløb. En handel så stor, at der er skrevet et brudgebyr på fem milliarder dollars ind, hvis konkurrencemyndighederne vælger at skyde projektet ned.

Men hvis du havde forestillet dig, at Stranger Things, Harry Potter, Game of Thrones og Squid Game ville lande i én samlet app, så må du lige sænke skuldrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To apps – også i morgen

I beskeden til kunderne skriver Netflix, at der “ingen ændringer sker i dag”, og at både Netflix og HBO Max fortsætter som selvstændige tjenester, mens opkøbet behandles.

Handlen skal nemlig først godkendes af både aktionærer og myndigheder – og især det sidste kan trække ud. Det amerikanske justitsministerium har allerede gjort det klart, at de vil gennemgå aftalen med lup. En fusion mellem to af verdens største streamingaktører er alt andet end ukontroversiel.

Kæmpe katalog

MERE OM SAMME EMNE:

Det er ellers et historisk indholdsmæssigt ægteskab, Netflix lægger op til: Warner Bros.’ klassikere som Casablanca, Harry Potter, Venner, The Big Bang Theory, Game of Thrones og DC-universet på den ene side – og Netflix’ egne globale hits som Stranger Things, Wednesday, Bridgerton og Squid Game på den anden.

Men før de to universer overhovedet kan overveje at flytte sammen, venter måneders myndighedsprocesser. Og hvis reguleringen siger nej, opløses handlen – og HBO Max fortsætter som hidtil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.