Helt friske billeder af den kommende Nintendo Switch 2 konsol viser en ret stor enhed med en 8.4” skærm – sandsynligvis af OLED typen. Dette gør det væsentlig større end Switch, der har en 6,2″ tommer skærm, samt Switch OLED med sine 7″. Skærmopløsningen forventes også at stige fra 720p (HD) til 1080p (FHD), hvilket vil give et skarpere billede.
Designændringer og Joy-Cons
Nintendo Switch 2 fortsætter med at bruge samme type controllere, også kendt som de aftagelige Joy-Cons, men nu med et forbedret fastgørelsessystem. De nye Joy-Cons bliver også lidt større.
Konsollen har en USB-C port på bunden samt ventilationshuller på toppen, hvilket indikerer at der er tale om et aktivt kølesystem (ligesom på den nuværende model).
Konsollen drives sandsynligvis af en ny Nvidia Tegra T239-chip, som tyder på at være en betydelig opgradering, kontra den oprindelige Switch.
Artiklen fortsætter efter annoncen

