En af årsagerne til at Clever er blevet Danmarks største ladeoperatør, er deres abonnement med opladning ad libitum til fastpris. Nu følger Norlys den model og gør det muligt for elbilejere at vælge fastprisladning. Dog ikke ad libitum.
Energi- og teleselskabet har netop lanceret to nye ladeabonnementer med en fast månedlig pris, der dækker opladning både hjemme og på virksomhedens offentlige ladenetværk. Produkterne er målrettet bilister med forskelligt kørselsbehov og skal gøre det lettere at budgettere med ladeudgifter.
De to løsninger – kaldet Oplad 15 og Oplad 25 – inkluderer henholdsvis 250 og 400 kWh pr. måned og koster 449 og 599 kroner. Ifølge Norlys svarer det til elbilister, der kører omkring 15.000 eller 25.000 kilometer om året. Ladeboksen derhjemme er inkluderet i prisen, og kunderne kan frit lade både hjemme og på Norlys’ offentlige ladestandere.
– Mange elbilister vælger i dag et abonnement, der ikke matcher deres reelle forbrug, og ender derfor med at betale for meget. Med de nye fastprisprodukter gør vi det lettere at vælge en løsning, der passer til ens behov, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladeforretning.
Ifølge en tidligere analyse fra Konkurrencerådet betaler halvdelen af danske elbilister i gennemsnit 70 procent for meget for opladning, fordi de ikke har valgt den billigste løsning.
Grønt fokus og fleksibilitet Norlys belønner samtidig “sunde ladevaner” ved at give 1:1 kompensation på elregningen, når bilisterne lader hjemme med intelligent opladning – altså på tidspunkter med lav elpris og høj andel af vedvarende energi.
– Selvom forbruget er inkluderet i abonnementet, skal vi stadig understøtte den grønne omstilling. Derfor giver vi kun fuld kompensation, hvis opladningen sker intelligent, siger Ellen Trolle.
Hvis kunderne vælger ikke at bruge intelligent opladning, bliver de afregnet for strømmen efter den aktuelle elpris oveni abonnementet. Det samme gælder, hvis man overstiger de inkluderede kWh.
Abonnement Pris pr. måned Inkl. kWh/måned Anbefalet til årligt kørselsbehov Ladeboks med i prisen Intelligent opladning giver 1:1 kompensation Offentlig opladning inkluderet Ekstra forbrug afregnes til aktuel pris Oplad 15 449 kr. 250 kWh ca. 15.000 km Ja Ja Ja Ja Oplad 25 599 kr. 400 kWh ca. 25.000 km Ja Ja Ja Ja
Bemærk: Energitillæg kan pålægges, hvis gennemsnitlig elindkøbspris overstiger 0,89 kr./kWh. Begge produkter kræver elaftale hos Norlys. Begge fastprisprodukter kræver, at kunden har en elaftale hos Norlys.
Fortsætter med afregning efter forbrug De nye abonnementer erstatter ikke den eksisterende mulighed for at betale pr. kWh. Ifølge Norlys kan det stadig være en fordel for dem, der primært lader hjemme og følger elpriserne tæt.
– For nogle giver det mest mening at afregne direkte efter forbrug, især hvis man udnytter de lave priser med intelligent opladning. Men for dem, der ønsker tryghed og ofte lader ude, er fastprisprodukterne et alternativ, siger Ellen Trolle.