Nu kan du låse døren op som et kortkøb

Nuki vil gøre husnøglen overflødig. Med en ny keypad kan du nu låse hoveddøren op med mobilen, ligesom når du betaler kontaktløst i butikken - uden app.

Hvis du kan købe en cola med et tryk fra mobilen, hvorfor skulle du så ikke også kunne låse dig selv ind derhjemme på samme måde? Det er præcis den tanke, Nuki nu prøver at sælge til forbrugerne. Den østrigske smart lock-producent lancerer en ny keypad, der gør det muligt at låse hoveddøren op med NFC – altså samme kontaktløse teknologi, som millioner allerede bruger ved kassen hver eneste dag.

Glem nøglen. Brug mobilen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Nuki kalder selv produktet verdens første Aliro-certificerede keypad til elektroniske dørlåse i private hjem. Mere interessant for almindelige brugere er dog, at smartlåsen nu rykker et skridt tættere på at blive lige så enkel at bruge som Apple Pay eller Google Wallet.

Vil gøre hoveddøren lige så nem som kassen i Netto

Den nye løsning hedder Keypad 2 NFC, og idéen er, at du bare holder mobilen hen til keypad’en for at låse op. Du behøver ikke engang åbne en app først. Har du den rigtige opsætning, kan du bruge Apple Home Key eller Samsung Digital Home Key.

Men Nuki forsøger også at ramme bredere end de mest hardcore smart home-brugere. Derfor åbner selskabet for, at funktionen også kan bruges via Nuki-appens egen tilstand, så flere eksisterende kunder kan være med uden ekstra hub og unødvendigt bøvl.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Det er i virkeligheden det mest interessante her. For smart home dør ofte i praksis, når det bliver for teknisk, for låst eller for besværligt. Nuki prøver nu at gøre den smarte lås mere folkelig.

Finger, kode eller mobil – nu er alt en nøgle

Den nye keypad giver adgang på hele fem måder: mobil via Apple Home Key, mobil via Samsung Digital Home Key, Tap to Unlock, fingeraftryk eller klassisk kode. Det lyder måske som overkill, men det er også en del af pointen. Familien kan bruge kode, du kan bruge mobil, og dem der vil have det hurtigste af det hurtige, kan nøjes med en finger.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Keypad’en kan gemme op til 20 fingeraftryk, 35 mobilnøgler og 200 adgangskoder. Det gør den oplagt til familier, udlejning, sommerhuse eller hjem, hvor flere skal kunne komme ind uden at have en fysisk nøgle med.

Når en lås bliver nemmere at bruge, melder det oplagte spørgsmål sig straks: Bliver den også nemmere at bryde? Nuki lover, at alle adgange er beskyttet med end-to-end-kryptering, og selskabet fremhæver, at det bygger på de samme sikkerhedsstandarder, som bruges i betalingsløsninger. Samtidig bliver adgangsdata gemt lokalt, mens cloud stadig er frivilligt.

Den fysiske installation lyder til gengæld ret ligetil. Enheden kan sættes op med skruer eller klæbestrimler, den er beskyttet mod støv og fugt efter IP54-standarden, og batteriet skal ifølge Nuki holde mindst et år.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Keypad 2 NFC koster 1.449 kroner. Det er ikke ligefrem billigt for noget, der i praksis bare skal erstatte en nøgle. Men idéen er nem at sælge, fordi den spiller direkte ind i en vane, de fleste af os allerede har.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.