EV6 har allerede gjort sig positivt bemærket som en af de hurtigst ladende elbiler på markedet. Nu begynder leverancerne af GT-udgaven, der er den mest kraftfulde bil Kia nogensinde har produceret. En titel den napper fra Kia Stinger, der nu tages af markedet. Prisen for Kia EV6 GT bliver på 599.990 kroner.
EV6 GT er ikke alene den hurtigst accelererende Kia, med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 3,5 sekunder. Den er også den mest kraftfulde produktionsbil, som Kia nogensinde har lavet. Dens dobbelt-motorede elektriske drivlinje producerer 585 hk (430 kW) og et drejningsmoment på 740 Nm.
Med en rækkevidde på 424 km (WLTP kombineret) kan den også prale af 800V opladningsteknologi. Det gør den i stand til at lade fra 10 til 80 procent på kun 18 minutter fra en DC lader, der tilbyder en ladekraft på mindst 240 kW.
Artiklen fortsætter efter annoncen




