×
GadgetsTophistorie

Ny Google Nest-dørklokke og kameraer

Google Nest har præsenteret en trådløs dørklokke og tre nye kameraer – og de kommer alle til Danmark i løbet af de næste måneder.

Det er lige før den største nyhed er, at vi får dem i Danmark. Google har nemlig en træls vane med at være endog meget tilbageholdende med at sende deres Google Nest-produkter til landet. Dørklokken og de tre nye kameraer, der skal gøre  det lettere at slippe for kabelrod og falske alarmer.

Der er tale om tre batteridrevne kameraer i form af Nest Cam, Nest Doorbell og Nest Cam with floodlight samt den kablede Nest Cam.

Kameraerne er ifølge Google trænet med 40 millioner billeder, hvilket gør kameraerne i stand til at genkende bestemte objekter og sende notifikationer til ejerens telefon eller tablet, når det er nødvendigt – og kun når det er nødvendigt. Med kameraerne er det blandt andet muligt at oprette zoner, hvor udvalgte hændelser udløser en alarm. Det kan være alarmer i tilfælde af, at mennesker, dyr eller køretøjer dukker op i kameraets synsfelt – Doorbell kan sågar fortælle, når du modtager en pakke.

– Googles ambition er at gøre det mere nemt og smidigt at sikre sit hjem, og med de nye batteridrevne kameraer behøver du ikke tænke over placeringen af stikkontakter. Samtidig ved vi, at mange bliver bombarderet med notifikationer, så det er væsentligt, at man kun modtager relevante alarmer, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark.

Både Nest Cam og Nest Doorbell fungerer som standard uden abonnement. Her er det muligt at se de seneste tre timers optagelser på enten mobile enheder eller for eksempelvis Nest Hub. Videoarkivet kan dog også udvides med et Nest Aware-abonnement, som giver adgang til enten 30 eller 60 dages historik.

Google Nest
De nye Nest-produkter; Nest Cam, Nest Cam (kablet) og Nest Doorbell, sammen med Nest Hub.

Ryger internetforbindelsen kan samtlige nye modeller gemme én times optagelser lokalt – det svarer cirka til en uges aktivitet. Derudover kan de tre batteridrevne kameraer, Nest Doorbell, Nest Cam og Nest Cam with floodlight, også gemme deres optagelser i tilfælde af strømsvigt. Når enhederne igen har forbindelse, bliver optagelserne overført til skyen. 

Nest Cam og Nest Doorbell byder langt hen ad vejen på mange af de samme funktioner, men rent teknisk adskiller de sig. Nest Cam har et 2 MP-kamera med et synsfelt på 130 grader, og så kan det optage i Full HD-opløsning med op til 30 FPS. 

Nest Doorbell har til sammenligning en 1,3 MP-sensor, et synsfelt på 145 grader og kan optage med opløsning på 960 x 1280 pixels med op til 30 FPS. Begge kan desuden optage i mørke, men hvor Nest Doorbell kan fange objekter på op til tre meters afstand, så kan Nest Cam optage med helt op til 6,1 meters afstand. 

Priser og tilgængelighed

  • Nest Cam (batteri) kommer på markedet den 24. august og koster 1.599 kr.
  • Nest Doorbell kommer på markedet den 24. august og koster 1.499 kr.
  • Nest Cam with floodlight kommer på markedet til september og koster 2.399 kr.
  • Nest Cam (kablet) kommer på markedet senere i år og koster 799 kr.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.