Apple nærmer sig lanceringen af sin første foldbare iPhone. Nye oplysninger fra kinesiske lækkere peger på, at modellen fortsat er på kurs mod en præsentation om få uger – i starten af september – men at lagerbeholdningen ved salgsstart kan blive meget begrænset.
Ifølge Weibo-lækkeren Fixed Focus Digital bliver det første parti direkte beskedent. Apple skulle tidligere have bestilt produktion af omkring 10 millioner eksemplarer, men det kan angiveligt tage leverandørerne tre til fem måneder at nå op på den volumen. Det betyder, at den foldbare iPhone hurtigt kan blive udsolgt, hvis interessen lever op til forventningerne.
Ikke nødvendigvis kun til USA
Der har samtidig været rygter om, at Apple i første omgang kun vil sælge iPhone Ultra-modellen i USA. Det afviser Fixed Focus Digital dog på baggrund af sine kilder.
Artiklen fortsætter efter annoncen

