Teknologi

Ny trailer for Star Wars forlystelsespark viser flere detaljer

Star Wars

Er du fan af Star Wars? (Selvfølgelig er du det. Hvem er ikke det?) Så er der nyt om det, der kan blive den vildeste Star Wars oplevelse for børn og barnlige sjæle med hang til fantasi-universet. Star Wars forlystelsesparkerne i USA nærmer sig nemlig deres lancering, og allerede til sommer vil den første af de to amerikanske parker slå dørene op i Disneyland i Californien. Til efteråret følger så lanceringen i Disney World Florida.

Bliv pilot i Millenium Falcon

MERE OM SAMME EMNE:

Disney har med vanlig sans for dramatik netop frigivet en trailer om de to nye parker hvor du får et smugkig på, hvad du kan vente dig hvis du betaler den formentlig ret dyre billet for at få adgang til en af de to parker. Og for Star Wars fans er der virkelig noget at se frem til. Hvis du eksempelvis altid har drømt om at sidde bag styrpinden på Millenium Falcon får du muligheden i “Millennium Falcon: Smuggler’s Run” og du vil også kunne deltage på rebellernes side i det, Disney kalder den største forlystelse nogensinde: “Rise of the Resistance”.

En total oplevelse

Ikke bare er de to parker klar med forlystelser – du vil endda, som vi tidligere har skrevet, kunne bo i et hotel i Star Wars tema. Musikken til hele balladen er selvfølgelig også komponeret til lejligheden af ingen ringere end John Williams.
Der er, med andre ord, lagt op til den helt store oplevelse for fans af Star Wars universet, som Disney overtog i 2013 og siden har udvidet med masser af film, serier og merchandise – og nu altså også to forlystelsesparker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.