Lovforslaget om det meget omdiskuterede kulturbidrag – også kaldet streaming-skat – er nu sendt i høring. Indtil 12. september kan der stilles forslag til loven, der forventes at træde i kraft når 2022 bliver til 2023.
Lovforslaget er en del af den medieaftale, der blev indgået den 21. maj 2022 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Den vil medføre, at streamingtjenester skal betale et årligt kulturbidrag på 6 procent af deres omsætning i Danmark.
Det omfatter både abonnementstjenester og tjenester, der tilbyder online filmudlejning. Midlerne skal gå til at styrke produktionen af dansksprogede film og serier. De skal fordeles med 50 pct. til en public service-pulje samt 50 pct. til at øge tilskuddet til dansksprogede film.
Artiklen fortsætter efter annoncen

