Tirsdag aften klokken 19.00 dansk tid går æble-chefen Tim Cook på scenen for at præsentere nyt hardware fra Apple under titlen One More Thing. Det er tredje gang på bare to måneder – efter Apple Watch/iPad og iPhone 12. Alt peger på, at det denne gang bliver nye computere med egne ARM-baserede processorer, så Apple kan rykke sig fri af Intel, som de ellers har samarbejdet med siden 2006.
iPhone, iPad og Apple Watch bruger allerede Apples egne processorer, så det giver god mening for Apple at gå det sidste skridt og få sine computere med. Det gør det eksempelvis meget lettere for udviklere, der så kan udvikle apps og spil på tværs af Apples telefoner, tablets, smartwatch og computere.
Det er også en mulighed, at Apples egne processorer vil være hurtigere end dem, Intel kan levere. Apple har tidligere skrydet med, at de procesorer der sidder i iPhone og iPad er så hurtigere, at de ville kunne give computerne en væsentlig fordel, hvis processorerne blev skaleret op til computerbrug. Men om det bare er pral må tiden – og de første benchmarks – vise.
Artiklen fortsætter efter annoncen



