OnePlus 15 er et monster. En Android-raket med alt på max. Men nu beskylder flere medier telefonen for at blive så varm under belastning, at den direkte lukker ned for funktioner – og i nogle tilfælde crasher helt. OnePlus svarer på beskyldningerne ved, groft sagt, at hævde, at den bruges forkert.
Det er blandt andet YouTube-kanalen Max Tech, der har udsat OnePlus 15 for den brutale stresstest 3DMark Wild Life Extreme. Og her gik det galt – hurtigt. Efter få minutters test ramte telefonen temperaturer på over 50 grader, hvorefter benchmark-appen smed et advarselsvindue: “Device too hot.” Kort efter lukkede testen ned.
Og varmeproblemet stopper ikke der. Ifølge Max Tech blev flere funktioner midlertidigt slået fra, blandt andet lommelygte og muligheden for at dele internet via hotspot, indtil mobilen kølede ned igen. Det på trods af OnePlus’ markedsføring af en “dobbelt så effektiv” vapor chamber-køling.
Artiklen fortsætter efter annoncen



