OnePlus giver europæerne kæmpebatteri 

OnePlus 15 bliver en supermobil med 7.300 mAh batteri, triple-chip arkitektur og 165 Hz-skærm. Det bliver den mest kraftfulde og mest udholdende OnePlus nogensinde.

OnePlus har nu bekræftet, at den udgave af OnePlus 15, der kommer til Europa den 13. november, er bestykket med et kolossalt batteri, præcis som i Kina. Hele 7.300 mAh får du at lege med, og det gør 15’eren til mærkets hidtil mest langtidsholdbare smartphone.

Det nye Silicon NanoStack-batteri giver ikke bare mange timer på en opladning – det er også bygget til at holde. Ifølge OnePlus skal batteriet bevare over 80 procent kapacitet efter fire års brug, og det kan endda klare kulde helt ned til minus 20 grader. Silicium-batterier er der nye sorte – vi har tidligere skrevet om teknologiens fortræffeligheder.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Når der skal fyldes strøm på, sker det lynhurtigt: 120 W kablet opladning og 50 W trådløs opladning sikrer, at du ikke skal vente længe, før du er kørende igen. Og med Bypass Charging kan du spille videre, mens strømmen sendes direkte til systemet – uden at slide på batteriet eller overophede mobilen.

Skærm med spilfart

Foran sidder en 6,78-tommers 1.5K LTPO-skærm med op til 165 Hz opdateringshastighed – den første af sin slags i branchen. Det betyder silkebløde bevægelser i alt fra TikTok til tunge spil som Call of Duty Mobile og Clash of Clans.

Lysstyrken topper på 1.800 nits, så den kan aflæses i fuld sol, mens den går helt ned til 1 nit i mørke omgivelser. Skærmen er desuden certificeret med TÜV Rheinland Eye Care 5.0, som beskytter øjnene under lange sessioner og tilpasser farverne, når du gamer i mørke.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Under motorhjelmen finder vi Snapdragon 8 Elite Gen 5 – men det er kun én af tre hjerner. OnePlus 15 bruger en triple-chip-arkitektur, hvor separate chips håndterer henholdsvis touch-respons og Wi-Fi-forbindelse for maksimal præcision og stabilitet.

Touch-chippen leverer 3.200 Hz sampling, så hver eneste fingerbevægelse registreres øjeblikkeligt, mens den dedikerede netværkschip sørger for stabile forbindelser, selv på overfyldte netværk.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

Tåler højtryksrens …

For at holde varmen nede benytter mobilen et 360° Cryo-Velocity-kølesystem med dampkammer, aerogel-isolering og en bagbeklædning i hvid grafit – inspireret af gaming-laptops. Resultatet: Høj ydeevne, ingen svedige hænder.

OnePlus 15 er i øvrigt IP66, IP68, IP69 og IP69K-certificeret, hvilket betyder, at den både tåler støv, vand og højtryksrens – bogstaveligt talt.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.