OnePlus er klar til at lukke 2025 af med et regulært mellemklasse-angreb. Hele tre nye produkter lander den 17. december, og de går efter at give forbrugerne mere værdi, bedre byggekvalitet og flere funktioner uden at smadre budgettet.
Vi taler en ny “lillebror-flagskibsmobil”, en 5G-tablet og et smartwatch med seriøse sundhedsfunktioner – alle i OnePlus velkendte, polerede økosystem.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN OnePlus 15R: mellempris, men langt fra middelmådig
OnePlus 15R er lillebroren til årets 15-flagskib (læs vores test her), men den leger på ingen måde discount. Tværtimod. Du får et nyt, kantet design, flad metalramme og en kameraring, der er placeret skråt i hjørnet – tydeligt OnePlus, men mere raffineret.
Den skiller sig dog især ud ved sin uhørt høje holdbarhed i denne prisklasse: IP66, IP68, IP69 og IP69K. Det er i praksis certificeringernes svar på “kom bare an”, og det gør 15R til en af de mest robuste mobiler i mellemklassen. Den kommer i to farver: Charcoal Black til dem, der kan lide det stramt og diskret, og Mint Breeze til dem, der gerne vil have lidt mere pep.
OnePlus Pad Go 2 – nu med 5G
Hvis du har ventet på en prisvenlig OnePlus-tablet, der også kan være online uden Wi-Fi, så er det nu. Shadow Black-versionen af Pad Go 2 får 5G, og det gør den hverdagsvenlig på en helt ny måde – oplagt til studerende, pendlere og folk, der arbejder på farten.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Skærmen er anti-refleks, så du kan bruge den i dagslys uden at se dig selv som et spejl. Og så får serien for første gang en integreret stylus, Pad Go 2 Stylo, der er tiltænkt både notetagning og kreativt arbejde. Tabletten kommer også i farven Lavender Drift, hvis du er mere til pasteller end sort.
OnePlus Watch Lite – fokus på sundhed
Den tredje nyhed er OnePlus Watch Lite, et smartwatch der tager de fleste af de avancerede sundheds- og fitnesssensorer fra de dyrere modeller – men uden den dyre pris.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Designet er strømlinet i en moderne Silver Steel-finish, og OnePlus lægger tydeligvis op til et ur, der både fungerer som træningsmakker og helt almindeligt hverdagsur. Perfekt til dig, der vil spare penge, men ikke vil gå glip af søvntracking, puls, iltmætning og alt det andet, der normalt koster langt mere.
Den 17. december er OnePlus-dag
Alle tre produkter lander officielt den 17. december – og OnePlus lover flere detaljer snarest. Heriblandt priserne, der endnu ikke er offentliggjort.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN