De fremadstormende kinesere fra OnePlus er ved at gøre klar til lanceringen af deres nye topmodel, kaldet OnePlus 5T. I modsætning til mange af konkurrenterne er OnePlus ikke helt så hemmelige omkring, hvad den nye telefon kommer til at byde på – omend de dog ikke har vist den frem endnu. Til gengæld er billedet til denne artikel fra et læk på kinesiske sociale medier.
Større skærm
OnePlus 5T er et tydeligt svar på konkurrenternes nye flagskibe. Både Apple og Huawei har for nyligt lanceret nye telefoner med 18:9 skærme, der fylder stort set hele forsiden. Det er faktisk ikke længe siden, OnePlus lancerede deres 5’er, men den er altså hurtigt blevet overhalet af konkurrenterne, så vi kan helt sikkert forvente en større skærm på OnePlus 5T, formentlig i størrelsen 6″.
Fingeraftrykslæser på bagsiden
Ligesom de fleste andre Android telefoner der er skiftet til 18:9 vil 5T nok også skulle flytte fingeraftrykslæseren til bagsiden. Vi må så håbe på en placering der ligner den, LG har på deres G6 eller den Huaweis Mate 10 Pro byder på – og ikke en løsning som Samsung har på deres to flagskibe, S8 og Note8.
Artiklen fortsætter efter annoncen

