Da LG lancerede G6 på Mobile World Congres i Barcelona tidligere i år kom den lidt som en overraskelse for både os og de fleste andre. Rygterne op til lanceringen dukkede først op meget tæt på eventet, så der var ikke mange, der havde set, at LG pludselig igen ville blive relevant på smartphonemarkedet. Men LG havde altså esset gemt i ærmet, og alle måtte overgive sig og LG havde en pr succes de nu skal forsøge at konvertere til slagssucces.
LG har været ude på noget af en rejse med deres serie af mobiltelefoner. Fra den første – og vist nok eneste – 3D telefon til nogle flirterier med forskellige modulopbygninger og formfaktorer. Og intet har rigtigt fungeret. Indtil nu. For nu kommer LG G6, og det er for første gang en telefon, der er en værdig konkurrent til Samsungs nye S8 og de andre topmodeller fra de førende producenter. Men ikke alt er fryd og gammen – læs videre og find ud af, om LG G6 er telefonen for dig.
LG – nu med lækkert design…?
De sidste mange år har LG prøvet desperat at skille sig ud fra konkurrenterne. Det er lykkedes hver eneste gang – og hver eneste gang på en negativ måde – jvf. førnævnte moduler, men også underlige byggekvaliteter og materiale valg. Eksempelvis læderbagsiden på G4. Ingen af de mange forsøg er blevet konverteret til salgssuccesser, men denne gang har LG altså satset rigtigt; G6 er velbygget, virker solid og ser lækker ud. I modsætning til forgængerne er her intet der knirker og knager, ingen bagklap, man frygter kan falde af og generelt virker G6 simpelthen som et skridt i den rigtige retning, når man kigger på designet. Det buede design er pænt og smagfuldt og fuldendes i øvrigt at telefonens helt store salgsargument…
Artiklen fortsætter efter annoncen

