×
Gadgets

OnePlus opgiver hovedtelefonstikket

De vil fylde pladsen med ny teknologi og større batteri.

OnePlus opgiver hovedtelefonstikket. Det fjernes fra den kommende OnePlus 6T, fortæller OnePlus-bossen, Pete Lau, i et interview med engelske TechRader. Dermed følger de trop med Apple, der allerede for tre år siden opgav det pladskrævende stik på sine mobile enheder.

“Det var en meget kontroversiel beslutning. Vi gør det ikke bare for at gøre det eller fordi alle andre gør det. Vi tror på at tiden er rigtig, da det kommer størstedelen af brugerne til gode samtidig med at generne er små,” siger Pete Lau blandt andet.

Han argumenterer med, at en fjernelse af stikket frigiver mere plads til ny teknologi, for eksempel forbedret batterilevetid. Det er allerede kendt, at OnePlus vil bruge noget af den nye plads til at integrere en fingeraftryksscanner under skærmen, hvilket vil optage mere intern plads end den gamle type scanner. Lau fortæller at 59 procent af OnePlus-brugerne allerede er “deserteret” til Bluetooth-hovedtelefoner – og for at mildne de øvrige brugeres raseri, vil OnePlus i øvrigt vedlægge en 3,5mm adapter i æsken sammen med sin nye telefon.

OnePlus nye Type C-Bullets.

Nye USB-C hovedtelefoner

Samtidig har OnePlus løftet sløret for næste generation af sine Bullets-hovedtelefoner, der er udrustet med et USB-C-stik i stedet for det traditionelle 3,5mm jackstik. OnePlus lover, at de nye Type C-Bullets har en højere dynamisk rækkevidde samt højere signal-to-noise ratio, hvilket burde give en overlegen lydkvalitet. De har indbygget DAC (Digital/Analog Converter, red.) fra virksomheden Cirrus Logic.

OnePlus Type-C Bullets kommer til at koste 169 kroner og vil kunne købes online på oneplus.com/dk. Læs også vores anmeldelse af OnePlus Bullets Wireless, der blev lanceret sammen med OnePlus 6 tidligere på året.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.